Teknologien fylder meget i vores liv i dag, det kan de fleste mennesker ikke komme uden om. Den er også så smart den der teknologi, og vi bliver nemt fanget af den, den er en tidsrøver af dimensioner. Vil du gerne have magten i dit liv, og ja hvem vil ikke gerne det, så skal du være bevidst omkring dit forbrug af teknologi, for den kommer hurtigt til at tage over ellers. Vi gør det helt ubevidst, det der med hele tiden at checke mobilen for nye opdateringer og nyheder, det hele vælter ind over os i en lind strøm. Ved at holde pauser jævnligt, eller endda sætte tid af til at være på nettet, så tager du selv magten, og du bliver chefen og ikke omvendt, og så er vi ovre i en helt anden energi og dynamik, der giver dig styrken og bestemmelsesret, og det er der du skal stræbe efter at befinde dig, for så får du mere overskud i dit liv, og det er jo nærmest en mangelvare i dag!!.