Kan en hund smelte dit hjerte?

Hunden er menneskets bedste ven


En Hund med store øjne og tungen ud af munden kan gøre mange mennesker bløde i knæene. Der er oftest kun positive minder forbundet med hunde, og derfor bliver man i godt humør at at se en logrende hund i parken. Der medfølger mange pligter, når man skaffer sig en hund, men mange af disse pligter ender ofte med at blive en uundværlig del af hverdagen. Hunden skal ud og bevæge sig, men det skal mennesker i bund og grund også. Undersøgelser viser, at man har det både fysisk og psykisk bedre, når man får motion og frisk luft hver dag, og det kan en hund bidrage med. En hund smutter ikke væk et par timer for at slippe for sin ejers dårlige humør – den er der hele tiden, og den oplever derfor flere personligheder end mange mennesker. Det er derfor nemt at knytte et stærkt bånd til sin hund. Dette bånd er synligt, og derfor er det let at få et smil på læben, når man ser en hund med sin ejer.