
Det er ikke kun i Danmark, at vi mærker tørken og de hede temperature. Tæt på, nemlig i Sverige, kæmper de i højgrad også med begge dele samt følgevirkningen heraf, skovbrænde. Det er ikke utænkeligt at temperaturene fremadrettet vil være noget højere om sommeren, end hvad vi tidligere har været vant til. Dette kan, som jeg ser det, uden tvivl kun skyldes de klimaforandringer, mennesket selv har haft og stadig har indvirkning på. Skal vi beholde vor Jord, er det nødvendigt, at ALLE gør en indsats for miljøet. Hvem ved, måske det er for sent at ændre på det, men vi kan, ved fælles indsats, gøre noget for at skabe ‘damage control’. I værste fald ender vi med at gøre kloden fuldstændig uegnet til beboelse. Kommer dette til at ske, er vi skakmat; og det er der formentlig ingen, privatpersoner, som virksomheder såvel som politkere, der ønsker. I en sådan situation er der intet, der kan redde os, medmindre vi har en backup-plan.

