Mamma mia!

Alle kender da lasagne…


Men når der tales om italienske retter så er der virkelig åbnet for godteposen. Har man én gang siddet på en bjergside i Toscana og nydt en god rund rødvin til tagliatelli i en sovs af friske tomater og basilikum, så ved man hvad det vil sige at leve. En autentisk italiensk madoplevelse kan ligge milevidt fra en kold efterårsdag i Danmark hvor man spiser sig selv af med en nummer 15 fra det lokale pizzeria. Og på trods af at den snaskede skønhed leveres i en papæske pyntet med de fine italienske farver og en figur der kunne ligne en ung Berlusconi, så er der altså bare langt til det støvleformede lands gastronomiske specialiteter. Heldigvis bugner internettet med opskrifter der både er nemme at gå til og ofte uden at ligge i en forarmende prisklasse, som enhver med gåpåmod kan kaste sig over hvis man har ladet sig fange at den smag og stemning som italiensk mand bringer med sig.