Tæpper hygger altså!

Alle børneværelser bør da have børnetæpper. Ikke alene fordi små børn bruger meget tid på at lege på gulvet, og derfor ikke skal sidde på et hårdt og koldt trægulv, men også fordi flotte børnetæpper giver masser af liv og farve til børneværelset. Udover at være et farvestrålende element, så kan man få masser af forskellige børnetæpper der i sig selv er et legeredskab der kan være med til at stimulere barnets fantasi og lyst til at udvikle sine lege. For eksempel kan man vælge et tæppe der forestiller en by. komplet med huse, butikker og veje. På sådan et tæppe kan man lege trafiklege, eller man kan lege, lege hvor man bestemmer hvem der bor i hvilke huse, eller man kan lege at man handler ind i de forskellige butikker. Faktisk så kan et sådant tæppe understøtte mange forskellige lege for både drenge og piger i mange aldersgrupper. Rya tæpper er også velegnede til børneværelset fordi de er bløde og dejligt varme at sidde på og det kan være et rigtig godt underlag hvis man skal sidde og læse en historie for barnet.

I stuerne

De sidste mange år er det blevet utroligt moderne med træ og fliser på gulvene i både stuerne og de mere praktiske rum som køkken, badeværelse og entreer, ja selv i soveværelset er der i mange nye huse lagt et trægulv. Trægulve er da også både flotte og praktiske, men de er altså ikke særligt hyggelige, derfor kan det være en rigtig god ide at supplere med løse tæpper, under sofabordet eller spisebordet. Et tæppe er med til at “samle” en del af rummet i en lille enhed, der signalerer hygge og ro. I soveværelset er der ikke noget der er skønnere end at svinge benene ud af sengen om morgenen og lade fødderne lande på et par dejlige lune Rya tæpper.

I sommerhuset eller kolonihaven

Mange sommerhuse er indrettet med hårde gulve fordi de skal være praktiske, også her kan løse tæpper være en rigtig god mulighed for at løfte indretningen. løse tæpper har jo blandt andet den fordel at de hurtigt kan udskiftes hvis de bliver slidte eller man bare ønsker et nyt look.