I løbet af de sidste par årtier er det blevet yderst populært at bo i byen. Mange flytter fra landet ind mod de større byer. Det resulterer desværre i at udkantsdanmark så småt dør ud. Indbyggerne i de mindre byer flytter simpelthen ind til de større byer, og det medfører at det bliver mindre og mindre attraktivt at bo i de mindre byer. Skolerne, butikker og arbejdspladserne lukker.
Regeringen redder
Mange politikere har fået øjnene op for problemet. Der udarbejdes forskellige planer, som alle har til formål at hjælpe udkantsdanmark. De unge mennesker skal blive i byen, skolerne skal bevares, og det skal gøres attraktivt for virksomheder at flytte til ydreområderne. Der er mange gode ideer, men det er svært at ændrer på at samfundsmønster der har stået på i så mange år.