Vær positiv og brems negativiteten

Negativitet

Negativitet præger vores tanker og dømmekraft. Det gennemsyrer vores dialog med alle dem vi møder på vores vej ? og endnu værre, vores negative attitude tærer på vores sociale goodwill. Derudover fører ukontrollerede negative følelser til vrede, foragt og depression, som sætter sig i kroppen og kan få sundhedsmæssige konsekvenser. Blodtrykket stiger en smule, mens skuldre og nakke bliver en tand hårdere, på sikker vej mod spændinger, der senere resulterer i hovedpine. Selv ansigtet bliver strammere, og man udstråler en afvisende og negativ holdning.

Foruden de kropslige manifestationer, så påvirker negativitet også vores syn på verden. Vi går igennem dagen med skyklapper på. Tunnelsynet gør, at vi ikke kan se løsninger på de problemer, vi møder på vores vej. I stedet leder vi efter fejl for at bebrejde andre, så vi kan få vores vrede og irritation luftet ud.

Negativitet kommer med en kraft som en forhammer ? den rammer hårdt og den rammer bredt.